Spørgsmål og svar om Ungdomskort på rejsekort
Den første gang du bestiller et Ungdomskort, gør du det via ungdomskort.dk. Her finder du også mere information om ordningen. Derefter går du til bestilling og betaling på MitUngdomkort.dk
Har du et papkort, skal du skifte leveringsform på mitungdomskort.dk Se trin for trin vejledning her
Der er en leveringstid på 12 dage for Ungdomskort på Rejsekort. Husk derfor at bestille i god tid.
Du skal være opmærksom på, at det første Ungdomskort først bliver lavet, når din betaling er registreret. Når betalingen er modtaget, vil status gå fra at være "bestilt" til at være "under produktion" på MitUngdomskort.dk ud for den første periode, du har bestilt.
Du kan betale for et Ungdomskort på to måder. Automatisk betaling eller engangsbetaling (dvs. at du betaler for perioderne enkeltvis fra gang til gang).
Er det første gang, du skal have et Ungdomskort på Rejsekort, skal du være opmærksom på, at du skal betale senest 12 dage før, at perioden skal starte. Du modtager en mail/sms, når du skal betale.
Det er vigtigt, at du betaler hurtigst muligt, da Ungdomskortet først laves og sendes med posten, når betalingen er gennemført.
Hvis du ønsker, at dit Ungdomskort bliver betalt automatisk hver måned, kan du oprette en betalingsaftale, når du bestiller. Det kræver blot, at du har enten Dankort, Mastercard eller Visa. Du skal være fyldt 18 år for at kunne oprette en betalingsaftale.
Pengene vil automatisk blive reserveret på dit betalingskort 5 dage før 1. gyldighedsdato, men vi trækker først pengene, når du aktiverer perioden ved check ind i bussen eller på stationen.
Får du et nyt betalingskort, skal du huske at ændre betalingsoplysningerne på MitUngdomskort.dk
Er du under 18 år, har du kun mulighed for at vælge engangsbetaling, når du bestiller dit Ungdomskort. Dette skyldes, at vi ikke opretter betalingsaftaler med unge under 18 år.
Når du har modtaget dit Ungdomskort, har du til gengæld mulighed for at ændre din betalingsmåde. Du kan fx lave en betalingsaftale via dine forældre/værge. Forældre/værge skal først oprette en delt betalingsaftale på selvbetjeningen på Rejsekort.dk på følgende måde, for derefter at kunne lave en betalingsaftale for dit Ungdomskort:
- Forældre/værge opretter eller har i forvejen en brugerprofil på Rejsekort.dk
- Forældre/værge logger ind på selvbetjeningen på Rejsekort.dk
- Tryk på "Betalingsaftaler"
- Tryk på "Opret ny betalingsaftale"
- Kryds af i "Nyt betalingskort"
- Vælg "Midttrafik" og tryk på "OK"
- Indtast kreditkortoplysninger
- Tryk igen på "betalingsaftaler"
- Tryk på "del" ude til højre
- Kryds af i "fornyelse og fornyelsesaftale"
- Indtast ungdomskortkundes CPR-nummer og rejsekortnummeret på hans/hendes Ungdomskort og tryk på "gem"
- Log ind på Mitungdomskort.dk
- Tryk på "Dine Ungdomskort"
- Tryk på "Skift betalingskort"
- Kryds af i "betalingsaftaler delt med kort"
- Tryk på "Skift betalingskort"
Pengene vil automatisk blive reserveret på din forældre/værges kreditkort 5 dage før 1. gyldighedsdato, men vi trækker først pengene, når du aktiverer perioden ved at checke ind i en bus eller på stationen.
Får din forældre/værge et nyt betalingskort, skal de huske at ændre kortoplysningerne på deres selvbetjeningsside på Rejsekort.dk, og du skal bagefter huske at ændre det på MitUngdomskort.dk
Hvis vi igennem to gange, ikke har kunne trække penge for to forskellige perioder på dine betalingskort, så stoppes betalingsaftalen automatisk.
Ønsker du at betale manuelt hver måned, eller har du ikke et Mastercard, Dankort eller Visakort, kan du foretage engangsbetalinger. Her kan alle betalingskort benyttes. Vi sender dig en sms 5 dage før, at den næste periode skal starte, så du har nogle dage til at få lavet din betaling.
Du skal være opmærksom på, at du skal betale senest 30 timer før, at perioden skal starte, og at du skal foretage et check ind i bussen eller på stationen med kortet, for at oplysningerne om betaling overføres til kortet.
Har du valgt at tilmelde dig automatisk betaling på MitUngdomskort.dk og får et nyt betalingskort, skal du hurtigst muligt gå ind og ændre dine betalingskort-oplysninger.
Er du under 18 år og har en delt betalingsaftale, hvor betalingskortet er udløbet, skal betalingsoplysningerne opdateres på forælder/værges selvbetjeningsside på Rejsekort.dk
Perioden vil stadig være gyldig til at rejse på, hvis status står som "under produktion" eller "udstedt" på MitUngdomskort.dk. Husk at du bagefter skal ændre betalingskortoplysningerne på MitUngdomskort.dk
Har du en betalingsaftale eller en delt betalingsaftale, og betalingen ikke går igennem, fordi betalingskortet er udløbet eller spærret, modtager du en besked om, at din betalingsaftale har en fejl. Du vil modtage en faktura, som du skal betale. Efterfølgende skal du opdatere betalingsoplysningerne på MitUngdomskort.dk
Skal du i praktik i forbindelse med din uddannelse, og ligger praktikstedet udenfor dit takstområde? Så kan du få et praktikkort som supplement til dit Ungdomskort. Ligger dit praktiksted i dit takstområde, dækker Ungdomskortet fra Midttrafik allerede dit rejsebehov, da du frit kan rejse i alle zoner i dit takstområde med det.
For at du kan få et praktikkort, skal du bestille og betale for et Ungdomskort. Praktikkortet er gratis.
Du skal gøre følgende for at få et praktikkort
- Gå ind på ungdomskort.dk
- Klik på "Bliv godkendt til Ungdomskort"
- Sørg for, at du er godkendt til både uddannelse og praktik
- Når du har søgt om godkendelse, skal du bestille et Ungdomskort på MitUngdomskort.dk
- Du skal først bestille og betale for et Ungdomskort til dit takstområde, inden du kan bestille et praktikkort.
Det er vigtigt, at du sikrer dig, at dit Ungdomskort dækker hele den periode, du skal i praktik. Ellers kan du ikke få et praktikkort.
Vi anbefaler, at du sørger for at tilpasse dine perioder første gang, du bestiller, så du ikke risikerer at få en forkert periode. Du kan altid ændre dine perioder på mitungdomskort.dk, men du skal huske at gøre det senest fem dage før din allerede planlagte periode starter.
Ellers risikerer du at starte på en forkert periode, som skal refunderes. Når vi refunderer, spærrer vi dit rejsekort. Derfor vil det kræve, at du bestiller et nyt kort, som koster 50 kr. med en leveringstid på op til 12 dage, når du skal bruge din periode igen.
Har du ikke længere brug for dit Ungdomskort, skal du gå ind på MitUngdomskort.dk og slette dine kommende bestillinger. Har du ikke betalt for perioden endnu, kan du annullere din periode ved at gå ind under detaljer for den periode, du ønsker slettet. Er betalingen gået igennem, skal du kontakte Midttrafik.
Hvis dit Ungdomskort skal refunderes, skal du kontakte Midttrafik Kundecenter på telefon 70 210 230. Vi refunderer tidligst dit kort fra den dag, du ringer til os. Det koster et gebyr svarende til prisen for 8 dage. Det gælder også ved kort, der ikke er trådt i kraft.
Refusionsbeløbet bliver overført til din NemKonto. Hvis du ikke har en NemKonto, kan du kontakte din bank for at få hjælp.
Før vi refunderer beløbet til din NemKonto indhenter vi dit cpr-nr. i cpr-registret. Vi videregiver ikke dit cpr-nr. til andre.
Du har som registreret altid mulighed for at få indsigt i hvilke oplysninger, som vi har registreret om dig, og til at få berigtiget disse oplysninger, hvis de måtte vise sig ikke at være korrekte, jf. persondataloven kapitel 9 og 10.
Pengene betales tilbage til din NemKonto, i løbet af 14 dage.
Mister du dit rejsekort, skal du bestille et erstatningskort på MitUngdomskort.dk. Det gør du under fanebladet "Dine Rejsekort". Det koster 50 kr. at få et erstatningskort, og du betaler ved bestillingen af det nye kort.
Hvis du har en aktiv periode på dit Ungdomskort, vil den automatisk blive overført til det nye kort.
Når du har bestilt dit erstatningskort, kan du kontakte Midttrafik, hvis du har behov for en midlertidig løsning, mens du venter på dit Ungdomskort.
Hvis dine perioder står på "pause", er det fordi, at du ikke har bestilt Ungdomskort i denne periode.
Du skal hurtigst muligt logge ind på MitUngdomskort.dk og tilføje de perioder, som du ønsker. Det gør du under fanebladet "Dine ungdomskort" og klikke på "Ændre perioder".
Husk at trykke på "Gem" når du har tilføjet de perioder, som du ønsker. Den første dato du kan vælge, vil ligge 5 dage frem i tiden.
Er dine bestillinger annulleret, skyldes det, at der er ændringer i din godkendelse. Du er måske blevet forlænget i den godkendelse, der er fra skolen, eller måske har du skiftet uddannelse. Hvis din godkendelse er annulleret ved en fejl, skal du kontakte dit uddannelsessted.
Stiger du på bus. tog eller letbane uden gyldigt Ungdomskort, skal du købe billet på anden vis fx i Midttrafik app, Midttrafik webshop eller ved kontant betaling.
Midttrafik refunderer ikke billetter, som du har købt, fordi du ikke har fået bestilt dit Ungdomskort indenfor tidsfristen på de 12 dage før 1. gyldighedsdag.
Midttrafik refunderer ikke kontrolafgifter, der er givet pga. ugyldigt Ungdomskort.
Ungdomskort på rejsekort opfører sig som et almindeligt Rejsekort. Derfor skal du altid huske at checke ind ved rejsens begyndelse og ved skifte til et nyt transportmiddel. Husk at checke ud, når du er færdig med din rejse.
Du kan bruge dit Ungdomskort i natbussen, hvis du tilkøber en børnebillet til de zoner, du skal rejse.
Der er ikke billede på dit Ungdomskort på rejsekort. Du skal derfor kunne legitimere dig, hvis kontrolpersonalet beder om det. Medbring derfor altid legitimation, fx dit sundhedskort, pas eller kørekort, når du rejser.
Ellers kan du risikere at få en kontrolafgift, når der er billetkontrol.