Vilkår for brug
Opdateret 10. november 2020
Med Midttrafik app kan du købe enkeltbilletter, klippekort, pendlerkort og øvrige billetter til Midttrafiks busser, Letbanen og Midtjyske Jernbaner.
Enkeltbilletter, klippekort og øvrige billetter købt i app’en kan ikke bruges i Arriva og DSB tog.
Pendlerkort kan benyttes i Midttrafiks busser, Letbanen, Midtjyske Jernbaner og i Arriva og DSB tog indenfor den anførte zonegyldighed.
Du kan bruge Midttrafik app på iPhone, iPad og iPod touch med iOS version 11 eller nyere. Du skal have mindst Android 5.0 for at kunne bruge Midttrafik app.
Du skal have internetforbindelse for at købe en billet eller bruge et klip på dit klippekort.
Alle købte billetter og aktiverede klip kan vises offline. Du kan ikke benytte bussens Wi-Fi-forbindelse, idet billetten skal købes før påstigning.
Midttrafik app er ejet af Midttrafik, Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg, CVR nr. 29943176.
Leveringsbetingelser
Enkeltbilletter, klippekort, pendlerkort, og øvrige billetter bliver leveret til den brugerprofil, der har købt den, og kan kun vises/bruges på den enhed, den er købt på. Billetterne skal benyttes af den person eller gruppe (ved køb af gruppebillet), der har foretaget købet, og må ikke deles med andre. De må ikke udskrives, kopieres, ændres eller videresendes.
Pendlerkort skal købes på pendlerens egen konto, da kontoindehaverens navn automatisk bliver anført på pendlerkortet.
Pendlerkort og kan kun bruges på én enhed ad gangen. Skiftes der enhed, kan pendlerkortet oplåses af brugeren én gang i døgnet.
Gyldighed
Billetter skal være købt og modtaget, inden du stiger på. Stiger du på en bus, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner, før du har modtaget din billet, rejser du uden gyldig billet.
Enkeltbilletter, klippekort og øvrige billetter købt i app’en er kun gyldige i Midttrafiks område (med mindre andet er angivet) og kan ikke bruges i Arriva og DSB tog.
Pendlerkort kan benyttes i Midttrafiks busser, Letbanen, Midtjyske Jernbaner og i Arriva og DSB tog indenfor den anførte zonegyldighed.
Der er to sæt regler for tidsgyldighed:
- Rejser inden for Aarhus Kommune
Tidsgyldigheden er 2 timer og 15 min. (2 timer som normale billetter + 15 min., fordi billetter i app’en skal købes, inden du stiger på). Du skal have afsluttet din rejse, før tidsgyldigheden udløber. Udløber din billet kl. 10.00, skal du være steget af senest kl. 10.00.
Tilkøbsbillet: Bemærk at en tilkøbsbillet til rejser inden for Aarhus Kommune kun udvider zonegyldigheden, da tidsgyldigheden er fast. - Øvrige rejser
Tidsgyldigheden afhænger af antallet af zoner:
2 zoner: 75 min. (1 time og 15 min.)
3 zoner: 90 min. (1 time og 30 min.)
4 zoner: 105 min. (1 time og 45 min.)
5 zoner: 120 min. (2 timer)
6 zoner: 130 min. (2 timer og 10 min.)
Herefter stiger tidsgyldigheden med 10 min. for hver ekstra zone.
Du skal stige på sidste gang inden for tidsgyldigheden. Udløber din tidsgyldighed kl. 10.00, skal du være steget på senest kl. 10.00. Du kan se på billetten, hvornår du senest skal stige på.
Midttrafik app beregner selv, hvilken tidsgyldighed der er gældende.
Tilkøbsbillet: Bemærk at en tilkøbsbillet til øvrige rejser udvider tidsgyldigheden i forhold til zoneantallet i ovenstående oversigt. Har du fx brugt et klip på et 2 zoners klippekort og skal rejse 3 zoner, vil en tilkøbsbillet give en samlet tidsgyldighed på 1 time og 30 min – også selv om tilkøbsbilletten kan ses i 2 timer.
Bemærk, at du ikke kan udvide klippekortets zonegyldighed ved at klippe flere gange, da flere klip ikke udvider tidsgyldighed.
Kørsel med natbus
Det koster dobbeltpris at køre med natbus, uanset hvor kort eller lang rejsen er. Det vil sige, at du skal købe to enkeltbilletter eller bruge to klip for at køre med natbus. Har du et pendlerkort, skal du købe en enkeltbillet eller bruge et klip. Midttrafik app beregner ikke automatisk dobbeltpris.
Se de forskellige muligheder for betaling i natbus
Billetkontrol
Du skal kunne fremvise en gyldig billet når chaufføren beder om det, eller ved billetkontrol. Det er dit ansvar, at der er strøm på din enhed, og at din skærm er intakt. Kan du ikke fremvise en gyldig billet, risikerer du at få en kontrolafgift.
Betaling
Når du opretter en konto i Midttrafik app, kan du vælge, om du vil betale med et betalingskort eller med MobilePay.
Vælger du at tilknytte et betalingskort til din konto, vil dine køb automatisk blive trukket fra dit betalingskort, når billetten leveres. Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard, Maestro, Visa, Visa Electron og American Express.
Midttrafik anvender DIBS Payment Services, hvilket sikrer dig en sikker betaling, der er certificeret af Nets.
Vælger du at betale med MobilePay, kræver det, at du er oprettet hos MobilePay og har deres app installeret på din enhed.
Du modtager en e-mail som kvittering for dit køb. Kvitteringen kan ikke bruges som billet.
Påmindelser/notifikationer
Du har mulighed for at tilmelde dig påmindelser om, at dit pendlerkort udløber. Du kan til enhver tid til- og framelde dig denne service under ’Min konto’ i Midttrafik app.
3 dage og 1 dag inden udløb af dit pendlerkort vil du modtage en påmindelse, i form af en notifikation, der minder dig om at forny dit pendlerkort.
Midttrafik fraskriver sig ethvert ansvar for, at du af tekniske årsager ikke modtager en påmindelse. Du modtager alene en påmindelse som en service, og det er derfor altid dit eget ansvar at forny dit pendlerkort også selv om, du ikke måtte have modtaget en påmindelse.
Systemsvigt
Hvis Midttrafik app ikke virker på grund af systemsvigt eller lignende, orienterer Midttrafik chaufførerne og kontrollørerne. I den situation vil du ikke blive afkrævet billet. Hvis der er problemer med betaling via MobilePay eller betalingskort, skal du ændre betalingsform eller købe billet på anden vis. Du kan skifte betalingsform under Indstillinger.
Tilbagebetaling
Vi refunderer ikke enkeltbilletter, klippekort og øvrige billetter. Pendlerkort kan annulleres og tilbagebetales efter gældende regler for tilbagebetaling af pendlerkort
Tilbagebetaling kan ske ved skriftlig henvendelse via denne formular
Sikkerhed
Du skal vælge et kodeord, når du opretter en konto. Kodeordet tastes ind, når du logger på Midttrafik app. Vi anbefaler, at du logger ud efter brug. På denne måde undgår du misbrug, hvis du mister din enhed.
Kodeordet skal bestå af mindst 4 tegn. Har du glemt dit kodeord, kan du trykke på Glemt kodeord og indtaste dit mobilnummer. Herefter modtager du en e-mail med et midlertidigt kodeord, der er gyldigt i 12 timer.
Gebyr
Der er ingen gebyrer ved køb af billetter i Midttrafik app.
Krav til billede på periodekort
Det skal være et vellignede billede, der svarer til et pasfoto.
Kørsel med teletaxa i forbindelse med erstatningskørsel
Du kan ikke betale med Midttrafik app på teletaxa, der er indsat som erstatning for Letbanen på strækningerne Odder - Aarhus og Grenaa - Aarhus.