Er du sikker?

Aarhus: Information om forsøg med rute 100 gennem busgaden

Lokale rejseregler
2. august - 2019

Fra 11. august 2019 gennemføres et 1-årigt forsøg, hvor rute 100 køre gennem busgadeforløbet i Aarhus. Her kan du læse om detaljerne i forsøget. 

Der bliver tre væsentlige ændringer på rute 100:

  1. De gennemgående ture kommer til at køre gennem Busgaden, så de undgår den meget ustabile trafiksituation, via Rutebilstationen og Kystvejen. De ekstra ture, der indsættes morgen og eftermiddag, vil fortsat køre til -/fra Rutebilstationen, og fra nord vil de fortsat køre via Kystvejen

  2. Der indsættes laventré-busser på alle afgange, hvilke gør, at bussen ikke skal holde så længe ved stoppestederne. Det vil også være en forbedring for kunder med fx rollator eller barnevogn. Cykler kan ikke længere medbringes.

  3. Der bliver fri ind- og udstigning ad alle døre, hvilket også er med til, at bussen kan komme hurtigt videre fra stoppestederne. Det betyder, at kunderne ikke længere skal vise deres billet eller kort til chaufføren, når de stiger på bussen. I stedet bliver der gennemført billetkontroller af G4S-kontrollører, ligesom i bybusserne i Aarhus.

Forholdene på rute 100 kommer i høj grad til at ligne bybusserne i Aarhus. Men der er nogle væsentlige forskelle:

  • I Busgadeforløbet standser bussen kun på Klostertorvet af hensyn til køretiden og afviklingen af de øvrige bybusser. Før og efter Busgaden stopper rute 100 kun ved henholdsvis Park Allé/Banegårdspladsen og Nørreport/Nørregade

  • I modsætning til bybusserne i Aarhus vil der ikke være billetautomater i busserne på rute 100. Enkeltbilletter kan fortsat købes med kontanter hos chaufføren. Den eneste undtagelse er på Klostertorvet. På Klostertorvet bliver der opstillet to billetautomater ved stoppestederne, hvor kunderne kan købe billet med betalingskort

Særlig information til chaufførerne på rute 100, når der køres via Busgadeforløbet mellem Banegårdspladsen/Park Allé og Nørregade/Nørreport: 

  • I retningen mod Nørreport må du kun standse nordligst i Park Allé, ved Klostertorvet og ved Nørreport

  • I retningen mod Banegårdspladsen må du kun standse i Nørregade, ved Klostertorvet og ved Banegårdspladsen (v. Bruuns Bro som i dag)

  • Du må ikke lade kunder stige på eller af bussen ved andre stoppesteder i forløbet, fordi rute 100 ikke må forsinke bybusserne

  • Vær opmærksom på, at du skal køre frem ved Klostertorvet, så ekspeditionen af bagfrakommende bybusser ikke forsinkes

  • Du må ikke sælge billetter ved Klostertorvet, fordi bussen skal hurtigt videre fra stoppestedet. Du skal henvise kunderne til billetautomaten ved stoppestedet, hvor billetter kan købes med betalingskort. Kunderne kan også bruge Midttrafik app. Har en kunde kun kontanter, kan du henvise til bybusserne i stedet for rute 100. 

    Hvis en kunde alligevel er steget på, så tilbyd evt. at lade kunden køre med til Nørreport/Banegårdspladsen, hvor kunden kan købe billet hos dig. Meddel evt. G4S-kontrollørerne, at kunden har fået lov at køre med fra Klostertorvet, så der ikke opstår misforståelser/konflikter'

  • Det er et 1-årigt forsøg, som løbende evalueres. Det er et vigtigt succeskriterie, at bybusserne ikke bliver forsinket i væsentligt omfang