{{news.Title}}
Lyt til nyheden:
Som du ved, er der lukket for kontantbetaling i busserne. Det betyder desværre, at nogle kunder forsøger at misbruge situationen ved at møde op kun med kontanter. Det er en svær situation, for vi skal naturligvis minimere snyd, men samtidig udvise konduite, når det er på sin plads.
Som chauffør er det særlig svært, for det dig, der skal træffe valget. Vi kan kun give dig nogle retningslinjer, som vi har fuld tillid til, at du følger efter bedste evne.
Følgende opdaterede retningslinjer gælder, hvis kunden kun har kontanter:
- Som udgangspunkt kan ingen køre gratis, men du skal udvise konduite, hvis du vurderer, at kunden ikke har set, at man ikke kan betale med kontanter. Kunden skal dog have besked om, at konduiten kun gælder denne gang, og at anden betalingsform skal benyttes fremover, hvis vedkommende vil med bussen
- Møder kunden op igen – kun med kontanter – kan kunden afvises
- Møder du kunder, der klager over manglende information om kontantbetaling, kan du fortælle, at informationen både har været i nyheds-medierne, på vores hjemmeside og på Facebook siden 18. marts – altså mere end en måned
- Kunder, der er utilfredse med din beslutning, kan du bede skrive til os på vores hjemmeside eller ringe til Midttrafik Kundecenter på 70 210 230
Vigtigt!
Udvis altid konduite over for børn. Det samme gælder kunder, hvor du vurderer, at de ikke forstår eller kan huske de nuværende regler, fx senile eller kunder med et mentalt handikap.
Folder med hjælp til kunderne
Vi er ved at lave en folder, du kan give til kunder, der har udfordringer med at bestille eller benytte en anden betalingsform.
{{comment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}
{{subcomment.CreatedDate | date:'dd/MM-yyyy'}}