Om den nye trafikplan

Det nye rutenet skal sikre et mere ensartet serviceniveau i den kollektive trafik i Silkeborg Kommune, hvor alle byer er garanteret en minimumsbetjening, der er bestemt ud fra byernes størrelse.

Silkeborg Kommune ønsker at forhindre, at der kører tomme busser rundt, og derfor er alle køreplaner gennemgået ud fra kriterier, der skal sikre dette ønske:

  • Busture med under to kunder i gennemsnit på skoledage og ture med under fem kunder på øvrige dage omlægges til Flexbus eller nedlægges helt, medmindre der er en strukturel årsag til at opretholde dem.

De ordinære busruter med fast køreplan suppleres med Flexbusser, der kun kører når de bliver bestilt. Herudover vil der fortsat være tilbud om Flextur, og der kommer tilbud om Plustur fra sommeren 2021.

Du kan finde mere om den politiske proces på Silkeborg Kommunes hjemmeside

Serviceniveau

Silkeborg Kommune har gennemført nedenstående minimumsserviceniveau. 

Bystørrelse Hverdage 6.00 - 18-00 Hverdage 18.00 - 23.00 Lørdage 8.00 - 22.00 Søndage 8.00 - 22.00
<2000 13 2 8 8
1000-1999 10 2 6 6
500-999 8 2 6 6
200-499 4*      
         

 * Kun skoledage, aftale om betjening af uddannelsessøgende er fortsat gældende