Flextrafik nyhedsbrev
Juli 2020
Scanning af sundhedskort
Det er nu tilladt at scanne kundernes sundhedskort, hvis kunden giver kortet til dig, fordi kunden ikke selv er i stand til at scanne.
Tidligere har det ikke været tilladt at scanne kundernes sundhedskort.
Headset
Når Midttrafik har biler i vognkontrol, konstaterer vi desværre jævnligt, at bilerne mangler headset. Det er vigtigt, at du kan snakkehåndfrit i telefonen - både af hensyn til sikkerhed - men også, at det ikke sker via medhør, hvis der er kunder i bilen, når vi ringer.
Haveforeninger/kolonihaver
Når vi kører til haveforeninger/kolonihaver (eksempel fra køreordre: ”;HAVEFOR. AF1918”), så kører vi kun til/fra hovedindgangen. Da haveforeninger/kolonihaver er indrettet meget forskelligt, kan vi ikke love kunderne, at vi kører ”helt til døren”, og derfor oplyser vi altid kunderne om, at kørslen er til/fra hovedindgangen.
Brug af sele
Vi er blevet gjort opmærksom på tilfælde, hvor kunden ikke mener, han eller hun skal bære sele. Derfor understreger Midttrafik, at ALLE kunder skal have sele på under kørsel, og det er chaufførens ansvar, at alle bærer sele, medmindre, at kunden kan fremvise en gyldig fritagelsesattest for brug af sele.
Sommertilbud fra regeringen
I perioden 29. juni til 7. august 2020 vil du møde kunder i bilen, som har bestilt kørsel ifm. sommertilbuddene fra regeringen:
På Flexbus vil der være kunder, som har et rejsepas med som betaling. Der vil i notat på bestillingen stå ”rejsepas”. Ved at følge linket her, kan du se, hvordan rejsepasset ser ud (sidst i det linkede dokumentet).
På ture med handikapkørsel kan der være et notat på bestillingen, som hedder ”sommertur”, hvilket betyder at turen er gratis (og at der ikke opkræves egenbetaling på faktura som vi ellers gør).
Brug af forsædet
For at begrænse smitte med Coronavirus bliver der kun planlagt kørsel med begrænset brug af forsædet ved siden af chaufføren. Det er i øjeblikket kun visiterede kunder, der kan benytte forsædet.
Som udgangspunkt er det dog tilladt at anvise et andet sæde end forsædet, til de kunder, der er visiteret til forsædet, men som fysisk har mulighed for at komme på et andet sæde. Brug gerne denne mulighed.
Indgang A på Silkeborg Sygehus åbner igen
Silkeborg Sygehus indgang A (hovedindgangen), som har været spærret siden den 8. juni 2020, kan benyttes som normalt igen fra den 3. juli kl. 15.00
Fortsat ingen kontanter i bilerne
En robot scanner turene og fjerner egenbetalingen, så er der egenbetaling med ud på en tur, skal den nok blive fjernet af robotten. Men ring hvis der er egenbetaling på dit ”Vognløb slut”.
Telefonstatistik og rettidighed
Andet kvartal 2020 (April – Juni): |
|
Antal besvarede kald på vognmandslinjen |
21.487 |
Gennemsnitlig ventetid |
33 sekunder |
Besvaret indenfor 60 sek. |
81 % |
Rettidig afhentning |
94,06 % af alle kunder afhentet til tiden |
Rettidig aflevering |
96,05 % af alle kunder afleveret til tiden |
God sommer(ferie)
Redaktionen vil hermed ønske alle en god sommer fra Flextrafik, uanset om den står på ferie eller ej - og så vender vi tilbage i august :D