Flextrafik nyhedsbrev

November 2020

Kunder der er visiteret til forsæde

Fra 9. november er visitering til forsædet ikke en mulighed, medmindre det er lægefagligt begrundet og kun i forbindelse med patientbefordring.

Derfor er det fortsat ok at spørge en forsædevisiteret kunde om han/hun kan sidde på bagsædet, men er det ikke en mulighed i forbindelse med patientbefordring, skal kunden sidde på forsædet. Du kan altid se på køreordren om kunden er visiteret til forsæde – der står FOR på ordren. Er kunden ikke visiteret til en bestemt placering i vognen står der BAG eller SÆDE. Kontakt Driftscentret hvis du eller kunden er i tvivl. Så sørg altid for at forsædet er ryddet, hvis en kunde skal på forsædet.

Ind via liften

Vi har fået flere henvendelser fra patienter, som oplyser at de bliver liftet ind stående ved deres rollator. Overvej altid nøje om det er forsvarligt at lifte ind, det er vognmandens ansvar og forsikring der skal dække, hvis noget går galt. Der er altid mulighed for at lave en aftale med Driftscentret om at anvende vognens transportstol, hvis det ikke muligt for en borger at gå op i liftvognen på normal vis.

Coronaregler ift. antal passagerer

Pga. de nuværende omstændigheder er der sat begrænsninger på hvor mange kunder der kan bestilles til samlet. Det er ikke muligt at bestille til mere end 2 kunder samlet dog kan 3 kører sammen, hvis den ene af kunderne er kørestolsbruger. Vores Servicecenter oplever kunder der fortæller at der kan komme 3 kunder i samme bil hvis man ringer til Servicecentret, så lov ikke dette.

Retningslinjer for ændring af åbningstider på bilerne

Hvis en tilmeldt vogn ikke er disponibel, skal det meddeles senest hverdagen før inden kl. 15.00 via mail (til lørdag, søndag og mandag skal det ske senest fredag).

Hvis der mod forventning er behov for at foretage ændringer af åbningstider på dagen, skal det ske med minimum 2 timers varsel. Kørsel der er planlagt på en vogn
inden for 2 timer, skal altid udføres. 

Bestilling af kørsel til jul

Hvis du har kunder i bilen, der spørger, hvornår de kan bestille kørsel til den 24. december, kan du oplyse følgende: Alle kunder, der er visiteret til handicapkørsel, kan bestille kørsel i perioden fra 18. november til 18. december. Telefonerne er åbne på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00. Telefonnummer til julebestilling er 87 40 83 91.