Hvem "har" Letbanen?
Forsinkede åbninger, påkørsler, driftsforstyrrelser m.m. Letbanen har ikke haft det let. Midttrafik oplever forvirring blandt kunderne omkring rollefordelingen mellem Aarhus Letbane, Keolis og Midttrafik, når tingene ikke kører på skinner. Vi kigger på de udfordringer, Letbanen har mødt på sin vej og forklarer konsekvenser og indsatser fra de enkelte aktører.
Forsinkede åbninger
Siden aflysningen i sidste øjeblik af den stort anlagte åbningsfejring i Aarhus i september 2017, har Aarhus Letbane været forsigtige med at udmelde åbningsdatoer for Letbanen. Åbningerne på indre strækning i Aarhus og på strækningerne mod Odder og Grenaa skulle have ligget som perler på en snor med få måneders mellemrum. Drøje sagsgange omkring sikkerhedsgodkendelser og andre omstændigheder har imidlertid ændret måneder til år (Aarhus 2017, Odder 2018 og Grenaa 2019). Det har organisatorisk og økonomisk haft store konsekvenser for ejerne, Aarhus Letbane, Keolis og Midttrafik. Men de helt store tabere er kunderne, og dem har Midttrafik ansvaret for.
Da Aarhus Nærbane lukkede ned på strækningen Odder-Aarhus-Grenaa i 2016, indsatte Midttrafik ekstra busser, som sammen med de eksisterende busruter skulle hjælpe kunderne på vej indtil Letbanen åbnede. I takt med de udsatte åbninger har Midttrafik gentagne gange forlænget kontrakten med de busselskaber, så erstatningsbusserne fortsat kører på de strækninger, hvor Letbanen endnu ikke er åbnet. Dermed har kunderne trods forsinkede åbninger haft et tilbud om kollektiv trafik på letbanestrækningen.
De midlertidige bustilbud står dog ikke mål med en funklende ny letbane og de frekvenser, som kunderne er blevet stillet i udsigt. Det har blandt andet medført skuffede og frustrerede kunder i Mårslet, som først får de lovede fire letbaneafgange mod Aarhus i timen, når Letbanen åbner mod Grenaa. Indtil da kører Letbanen kun to afgange i timen.
Driftsmæssigt har det givet problemer, at godkendelse til kørsel med Variobahn-toget mellem Aarhus H og Odder er blevet meget forsinket. Det har gjort det vanskeligt at erstatte udgåede ture, når et letbanetog har været skadet på grund af en påkørsel.
Midttrafik informerer løbende omkring de muligheder, kunderne har på Letbanens uåbnede strækninger. Det sker via midttrafik.dk og Midttrafiks kundeservice, som har mange kundehenvendelser omkring Letbanen. Midttrafik deltager aktivt i planlægningen af Letbanens åbninger i samarbejde med Aarhus Letbane, Region Midtjylland og kommunerne, og har ansvaret for den informationskampagne, der skal fortælle kunderne, at Letbanen er åbnet på deres strækning.
Ude af drift
Indkøringsproblemer og ”børnesygdomme” er forventelige. Men i efteråret 2018 betød andre trafikanters påkørsler, efterårsblade på skinner og rimfrost på køreledninger et betydeligt antal forsinkede letbanetog og udgåede ture til stor gene for kunderne.
Aarhus Letbane og Keolis har ansvaret for driften, og skal hurtigst muligt løse driftsproblemer og genetablere normal drift. Busselskabet Aarhus Sporveje står standby med erstatningsbusser, hvis det tager længere tid at genoprette driften. Det er Aarhus Letbane, der vurderer behovet og kontakter busselskabet, hvis der skal indsættes en midlertidig erstatningsbus på letbanestrækningen.
Midttrafik informerer omkring forsinkelser og udgåede ture på midttrafik.dk og Facebook.
På Midttrafik Kundecenter kan kunderne få svar på spørgsmål og hjælp til alternative busruter. Det er også her, at kunderne kan få godkendt, om de kan gøre brug af Midttrafiks rejsegaranti.
Kundeinformation
Efterårets driftsforstyrrelser lagde stort pres på informationsbehovet hos kunderne. Informationsmedierne er til stede både på Letbanens perroner i form af elektroniske skærme og højtalerudkald og på kundernes mobiltelefoner i form af Midttrafik live og rejseplanen. Men kunderne kigger stadigvæk forgæves efter den eftertragtede information på alle medier. Det skyldes, at Letbanens AVLS-system ikke leverer korrekte data om forsinkelser og aflysninger til Rejseplanen, som er den platform, hvor alle medier henter informationer fra. Kundernes frustrationer over at vente helt uoplyste på letbaneperronerne var selvsagt stor og da Midttrafik er ansvarlig for kundeinformationen, var der stort pres på Midttrafiks Kundeservice.
Situationen var uholdbar overfor kunderne, og Midttrafik iværksatte en nødløsning, hvor alle driftsinformationer ligger på Midttrafiks trafikinfo, indtil Letbanens AVLS-system kan levere korrekt data til rejseplanen. Aarhus Letbane arbejder ihærdigt på at få løst problemet inden Letbanen åbner mod Grenaa. Der er afsat ekstra ressourcer og Aarhus Letbane har en tæt dialog med leverandøren af systemet.
Overfyldte letbanetog
Letbanen åbnede mod Odder i august og fra første dag blev der kørt med fyldte letbanetog på myldretidsafgangene. Mange kunder stod på morgenafgangene fra Odder 7.20 og 7.50 og fortsatte deres rejse gennem Aarhus H. Det gav især problemer for de ventende kunder på Aarhus H, der ikke kunne få plads i Letbanen. Åbningen mod Odder var en stor succes, men med de fyldte letbanetog blev det vanskeligt at overholde Letbanens køretider.
Med driftsinput fra Aarhus Letbane udarbejdede Midttrafik nye køreplaner og indsatte i december 2018 to ekstra afgange for at aflaste strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet og skabe mere stabil drift mellem Aarhus H og Odder.
Passagertællinger
Siden Letbanens åbning på indre strækning har der været stor interesse fra både politisk side og pressen omkring passagertal. Der er monteret automatiske passagertællere i seks letbanetog, men de giver ikke et retvisende billede, dels på grund af tekniske problemer og dels fordi de har siddet i tog, der er udgået i drift på grund af påkørsler.
Midttrafik har af to omgange vurderet passagertal ud fra forskellige parametre for give forventningsfulde ejere og pressefolk en indikation. Første gang i april 2018, hvor der blev gennemført en manuel tælling på strækningen Aarhus H – Universitetshospitalet. Tællingen viste, at der på en hverdag var 8.400 påstigere.
Senest har Midttrafik estimeret kundetilstrømningen på både indre strækning og på strækningen mod Odder ud fra en opregning af kundernes brug af rejsekort på Letbanen og de tidligere tællinger. Midttrafik vurderer, at der i gennemsnit var godt 14.000 påstigere på hverdage i fjerde kvartal i 2018 i forhold til tællingen i april måned 2018.
Bestyrelsen for Aarhus Letbane har besluttet, at der skal monteres tælleudstyr i samtlige letbanetog, når de tekniske problemer er løst.
Presse og markedsføring
Letbanen har siden sin åbning været hot stuff for medierne. Aarhus Letbane og Midttrafik udtaler sig til pressen ud fra egne ansvarsområder. Det vil sige, at Aarhus Letbane udtaler sig om anlæg og drift, mens Midttrafik udtaler sig om køreplaner, billetter, priser, passagertal, kundeinformation og andre kunderelaterede emner.
Midttrafik står for markedsføring af Letbanen, herunder de billetmuligheder Letbanens kunder har. På grund af de mange udfordringer, som Letbanen har mødt i de første par driftsår, har Midttrafik været tilbageholdende med at markedsføre Letbanen som produkt. Nu hvor Letbanen går imod fuld drift med åbningen mod Grenaa, forbereder Midttrafik forskellige tiltag for at gøre opmærksom på Letbanens fordele og fremme salget af billetter. Når Letbanen åbner mod Grenaa inden sommerferien, lancerer Midttrafik kommercielle billetmuligheder til både pendlere og lejlighedsvise/nye kunder. Pendlerne kan de to første måneder efter åbningen købe et særligt letbanekort for 800 kr. og rejse frit på hele letbanestrækningen. I juli måned kan lejlighedsvise og nye kunder købe en dagsbillet for 50 kr. og rejse løs med Letbanen.
Planlægning af nye etaper
Sideløbende med åbningen af letbanens etape 1 er der planer om at udbygge Letbanen. Udbygningen udspringer fra Letbanesamarbejdets vision "Samspil 2025" om at skabe et effektivt transportsystem og en ’fingerplan’, der kan binde Aarhusområdet sammen og understøtte byudviklingen og brugen af kollektiv trafik i landets næststørste byområde.
Letbanesamarbejdet består af otte kommuner (Aarhus, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs) samt Region Midtjylland og Midttrafik.
Letbanesamarbejdet betjenes af Letbanesekretariatet, som hører til i Midttrafiks afdeling for Rådgivning og Mobilitet.
Arbejdet med den konkrete planlægning og miljøundersøgelse for letbanens etape 2 på strækningen Lisbjerg - Hinnerup og Aarhus Ø - Brabrand foretages af Aarhus Letbane og Aarhus Kommune som forventes at blive bygherre på etape 2.
