Spørgsmål og svar om Flextur og handicapkørsel med månedsfakturering

Her på siden har vi samlet spørgsmål og svar om månedsfakturering for Flextur og handicapkørsel. 

Tilmelding og betaling

headline here
Er månedsfakturering en god idé for mig?

Månedsfakturering kan være en god idé for dig, hvis du ønsker en samlet faktura hver måned for alle dine ture med Flextur og/eller handicapkørsel. Med månedsfakturering skal du ikke tænke på betaling, hver gang du bestiller en tur. 

headline here
Hvordan bliver jeg tilmeldt månedsfakturering?

Du kan til tilmelde dig månedsfakturering ved at udfylde denne formular

Du kan også tilmelde dig ved at ringe på tlf. 87 40 83 00 (tast 1 for handicapkørsel) (tast 2 for Flextur) på hverdage kl. 8.00 – 16.00.

Du kan blive tilmeldt månedsfakturering til både Flextur og handicapkørsel på én gang, hvis du ønsker det.

headline here
Hvordan fungerer månedsfakturering?

Midttrafik samler alle dine udførte ture for den seneste måned på Flextur og/eller handicapkørsel på en faktura, som du modtager i starten af hver måned. 

Hvis du er tilmeldt månedsfakturering på både Flextur og handicapkørsel, vil du modtage en faktura, hvor ture med begge ordninger fremgår. Du vil ikke kunne se, hvilken ordning en tur er. På fakturaen kan du se dato og beløb på turen.

headline here
Hvordan modtager jeg min faktura?

Digitale kunder (tilmeldt e-Boks):
Hvis du er tilmeldt e-Boks, bliver fakturaen sendt dertil.

Ikke-digitale kunder (ikke tilmeldt e-Boks):
Hvis du ikke er tilmeldt e-Boks, bliver fakturaen sendt til dig med posten. 

headline here
Jeg er pårørende/værge for en kunde. Kan jeg få tilsendt fakturaen fra Midttrafik?

Nej, det er desværre ikke muligt.

I stedet kan Kunden kan give dig adgang til sin e-Boks, så du kan se fakturaen der.

Læs hvordan du kan få adgang til kundens e-Boks her

headline here
Hvor lang tid har jeg til at betale min faktura?

Du har 30 dage fra fakturaen er udstedt.

Betalingsdatoen fremgår af fakturaen.

Ønsker du at tilmelde din faktura til betalingsservice, skal du blot gøre dette én gang, og herefter trækkes beløbet automatisk på din konto.

headline here
Kan jeg ”betale” med månedsfakturering på online/app-bestillinger?

Ja, det kan du. Du skal bare vælge ’Flextur faktura’ eller ’Handicap faktura’ under ”Bestil rejse”. 

Restance/gæld til Midttrafik

headline here
Jeg kan ikke få lov til at betale med månedsfakturering. Hvad gør jeg?

Du kan ikke bestille kørsel med månedsfakturering, fordi:

  • du har restance til Midttrafik fra tidligere rejser, som du har bestilt med andre betalingsmetoder fx betalingskort (kortet er udløbet, manglende dækning mv.).
  • du har en faktura på mere end 500 kr., som ikke er betalt, og hvor betalingsfristen er overskreden.
  • du har to fakturaer, som du endnu ikke har betalt, og hvor betalingsfristen er overskreden.

Du kan først bestille ture med månedsfakturering, når din restance er betalt.

Der går 3 hverdage fra du har betalt, til du kan bestille igen.
headline here
Hvad sker der med mine forudbestilte ture, hvis jeg ikke får betalt min faktura til tiden?

Hvis du har en ubetalt faktura, hvor betalingsfristen er overskreden, sletter Midttrafik dine forudbestilte ture. Når restancen er betalt, vil evt. forudbestilte ture fortsat være i vores system, så du kan bruge turene.

headline here
Kan jeg bestille kørsel på en anden kørselsordning end den, hvor jeg har restance?

Du har kun mulighed for at bestille kørsel med kontant betaling, hvis du har restance til Midttrafik.

Det gælder både Flextur og handicapkørsel.

headline here
Jeg vil gerne vide mere om min restance - hvem skal jeg kontakte?

Du kan enten ringe til Midttrafiks økonomiafdeling på tlf. 87 40 82 52 på hverdage kl. 9.00 – 12.00 eller skrive til oekonomi@midttrafik.dk